Foldere
Her kan du læse mere om vores indsatser, samt downloade vores foldere.
Tværfaglig indsats for udsatte familier
I denne publikation kan du læse nærmere omkring Marselisborgs indsats for nydanskere. Der vil være en kort beskrivelse af målgruppen, samt en præsentation af de effeekter og progressioner, som vi vil kunne levere på nævnte målgruppe. Du vil få en beskrivelse af indsatsmodellen, herunder aktiviteterne for forløbet, herunder en beskrivelse af de metoder og tilgange, der ligger bag indsatsmodellen

Børnefaglige undersøgelse
Der er evidens for, at en tidlig indsats hjælper udsatte familier og deres børn. En tidlig indsats kan imidlertid være svært at effektuere, når der er vakante stillinger eller sagspukler. Her kan Marselisborg i samarbejde med den kommunale myndighed hjælpe med at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere, hvorefter kommunen har grundlag for at kunne træffe beslutning om relevante indsatser. I den børnefaglige undersøgelse tilstræber Marselisborg maksimal inddragelse af barnet eller den unge, ligesom familie og netværk inddrages aktivt i processen. Marselisborgs erfarne konsulenter, der udarbejder undersøgelsen har foruden en socialfaglig baggrund gennemført en uddannelse som familiecoach, hvilket sikrer de bedste forudsætninger for mødet med barnet eller den unge og deres familier.

Støtte til forældre med anbragte børn
Når en familie får anbragt et barn eller en ung, kan Marselisborg tilbyde støtteperson, jf. Servicelovens §54, der kan yde neutral og professionel støtte til forældre i en svær situation.
Marselisborgs erfarne støttepersoner er alle certificerede coaches og arbejder med relations dannelse til forældrene som et metodisk afsæt, for at sikre de bedst mulige betingel- ser for et positivt og konstruktivt samarbejde mellem familien og kommunen. Denne kombination af den positive relation og den professionelle støtte giver de bedste betingelser for at afhjælpe mulige udfordringer og skabe sammenhæng for den enkelte forælder.
MARSELISBORGS familiecoachuddannelse
Forskning viser, at mange sårbare børn og unge, ikke inddrages nok i deres egen sag. Hver 3. barn elle unge mener ikke, at de har indflydelse på de beslutninger, der træffes om dem.
Marselisborgs familiecoachuddannelse tilbyder et praksisnært uddannelsesforløb som Familiecoach, hvor du i teori og praksis lærer anvendte og brugbare teknikker til at arbejde med egne relationskompetencer i mødet med sårbare familier og børn.
Du får konkrete redskaber og metoder til hvordan du kan inddrage barnet eller den unge i samtalerne og sagsforløbet.
